Samleren

Han slukkede stearinlyset med en skarp ekshalation på dets flamme, trak to fyrretræsstole med skesæde hen til kaminstenen, den ene til Stephen med ryggen til forområdets vindue, den anden til sig selv når nødvendigt, knælede ned på det ene knæ, arrangerede på kaminristen et bål af korslagte pinde med harpiksender og diverse kulørte papirer og uregelmæssige polygoner af bedste Abram-kul til enogtyve shilling pr. ton fra Messrs Flower and M’Donalds lager, 14 D’Olier Street, antændte det på tre fremstikkende papirspidser med én strøget luciferfyrstik, hvorved han frigjorde den i brændslet indeholdte potentielle energi og lod dets kul- og brintelementer indgå i fri forening med luftens ilt.

en politiker i fjernsynet der snakker benene af en hest

en glorie over hovedet som krone over ansigtet hvis eneste

last er at det er født sløvere end den skarpeste kniv

noget mærkeligt noget at sige.

Jeg kan ikke komme i tanke om noget smukkere vejr.

Hendes øre er også en skal, den tittende øreflip dér. Ligget ved vandet. Yndige sommerpiger. Huden forbrændt. Skulle have smurt koldcreme på først gøre den brun. Ristet brød med smør. O og den lotion ikke glemme. Feber nær hendes mund. Ens hoved simpelt hen. Hår flettet over: skal med tang. Hvorfor skjuler de ørerne med tanghår? Og tyrkere munden, hvorfor? Hendes øjne over lagnet. Jasmak. Finde vej ind. En hule. Kun adgang med lovligt ærinde

Hav, vind, løv, torden, vande, brølende køer, kvægmarkedet, haner, høner galer ikke, slanger hvissss. Musik alle vegne. Ruttledges dør: iii knirkende. Nej, det er støj. Menuet fra Don Giovanni spiller han nu. Hofdragter af enhver art i slotskamre dansende. Armod. Bønder udenfor. Grønne sultende ansigter spiser skræppeblade. Dejligt er det. Se: se, se, se, se, se: I ser på os

Lunte liste luntede stoppede. Lapsede Boylans lapsede gulbrune sko sokker himmelblå svikler kom let til jord

Det er en slags musik har jeg tit tænkt når hun. Akustik altså. Klingren. Tomme tønder buldrer mest. Fordi akustikken, resonansen skifter i forhold til vægten af vandet er lig loven om faldende vand

fyrst Bloom til Richie fyrste

også. Sidste af min æt. Milly ung student. Tjah, min skyld måske. Ingen søn. Rudy. For sent nu. Eller hvis ikke? Hvis ikke? Hvis stadig