Vladimir Nabokov, 1899-1977, russisk-amerikansk forfatter. Vladimir Nabokov blev født i Sankt Petersborg i en velstående og politisk indflydelsesrig familie, som emigrerede i 1919 efter Den Russiske Revolution. Vladimir Nabokov valgte Cambridge til sine studier af først zoologi, siden russisk og fransk litteratur.
Vladimir Nabokov opholdt sig derefter i Berlin og Paris, før han i 1940 tog til USA, hvor han blev statsborger i 1945. Hans tidlige russisksprogede værker, udgivet under pseudonymet V. Sirin, markerede ham som en foruroligende ener blandt emigrantforfatterne.
Med Masjenka (1926) og kunstnerromanen Dar (ufuldendt 1937-38, fuldendt 1952, da. Gaven, 1967), hvori han respektløst behandler russiske klassikere, fandt han den parodisk-finurlige form, der kom til at præge resten af forfatterskabet.
I USA, hvor han underviste i russisk litteratur ved bl.a. Cornell University, gik han over til at skrive på engelsk. Et gennemgående tema i forfatterskabet er kunstens væsen og vilkår; Vladimir Nabokovs personer er ofte mislykkede kunstnere i videste forstand, fx skakgeniet i Forsvaret (1930, da. 1964) og forbryderen i Fortvivlelse (1936, da. 1967).
Sit store gennembrud fik Vladimir Nabokov med Lolita (1955, da. 1957), filmatiseret 1962 af Stanley Kubrick og igen i 1997, en roman om en midaldrende intellektuels betagelse af en 12-årig pige. Succesen med Lolita var stor; den sikrede ham økonomisk uafhængighed, hvorefter han flyttede permanent på hotel i Schweiz i 1959.
Men aristokraten Vladimir Nabokov søgte aldrig det brede publikum. Romaner som Pale Fire (1962) og Ada or Ardor: A Family Chronicle (1969, da. 1971) er blevet betegnet som "næsten perverst esoteriske problemromaner".
Vladimir Nabokov var en respekteret entomolog, og hans kunst er præget af hans livslange lidenskab for skak og sommerfugle, for kølig strategi og mimicry (beskyttende camouflage).
Hans forkærlighed for grænsesøgende litterær eksperimenteren leder tanken hen på modernister som James Joyce og Jorge Luis Borges.
Erindringsværket Speak Memory! (1960, da. Min europæiske ungdom, 1969) giver en charmerende nøgle til Vladimir Nabokovs liv og kunst.