Det stod også smerteligt klart for mig, at jeg ikke anede, hvordan jeg skulle håndtere, at jeg havde det så skidt. Jeg havde overhovedet ingen anelse. Jeg havde slet ingen værktøjer.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Er det ikke lidt mærkeligt? Seksten års uddannelse, og jeg kan ikke huske en eneste time, hvor jeg lærte noget i retning af: Hvad gør du, når livet bliver svært?