Kristen Callihan

„Det er så lang tid siden, at jeg har haft god sex, at jeg sværger, jeg hørte en sørgemarch fra et sted i nærheden af min vagina i går aftes.“

Hvis en mus fes lige nu, ville man kunne høre det.

Åh, altså. Han tager livet af mig med sin charme. De kommer til at finde mig i en sø af lyst, hvor kun mine trusser flyder rundt.

„Okay, men overhovedet ingen sex?“ Jeg lægger hovedet bagover for at møde hans blik. „Min hjerne kan godt acceptere, at det her en god idé, men min mis er lidt af en tøjte. Hun bliver sur, hvis hun bliver ignoreret.“

Glimtet i Johns øjne fortæller mig, at vi er omkring fem minutter fra at bede om regningen og forlade stedet. Så pokker tage, at jeg er øm; han kan få lov at komme is på.

Min mor passer Felix i weekenden. Jeg er fri som fuglen og uden barn. Jeg har tænkt mig at hive min mand med hjem og ride ham, som var han en vild pony.“

Jeg kan ikke græde. Jeg bliver ved med at prøve, men der sker ingenting

Han holdt halvt hjælpeløst, halvt frustreret en hånd i vejret.

Men rædslen ved at vide, at jeg, hvis jeg ikke passede på, kunne ende som min oldefar, stod helt klart.“