Kristen Callihan

Jeg er ved at tænde min computer, da Elena dukker op. Og helt ærligt, en person, der er så meget en torn i øjet på mig, burde se anderledes ud. Jeg ved ikke, måske have sort-hvidt hår og lange, røde negle eller noget. Det ville bare føles så meget bedre, hvis hun dukkede op i en lang dalmatinerhvalpefrakke.

Men jeg har gæster i huset, og jeg har ikke tænkt mig at gå rundt med stive brystvorter og røde kinder. Så jeg tager en dyb indånding og tænker på dengang, jeg overraskede min bedstemor i at se porno. Tilpas forfærdet går jeg ind i stuen igen.

„Kun beskidte tanker, det lover jeg dig.“

Hans smil vokser, men han holder øjnene rettet mod vejen. „Opfør dig ordentligt, Sludrechatol. Jeg er nødt til at koncentrere mig.“

„Det føles, som om jeg er faldet ned på forsiden af Jakkesæt- og bil-pornobladet.“

En lav kluklatter får det til at rumle i hans bryst. „Det blad findes ikke, Darling.“

„Det burde det.“

„Har du tænkt dig at synge et par numre?“ Hun lyser begejstret op og hopper nærmest på stedet. „Yes!“

Jeg sender hende et hurtigt smil. „Nej. Vi gør det sammen.“

Hendes glade smil blegner. „Hvad? Vi? Nej …“ Leende ryster hun på hovedet. „Jeg kan ikke spille nogen instrumenter. Og tro mig … Jeg kan ikke synge. Ikke engang en lille smule.“

Med en hånd mod hendes lænd guider jeg hende op ad trappen til scenen. „Det er lige meget, babe. Det er bare os.“

„Nej, seriøst. Det kan jeg ikke. Altså, jeg lyder som en kat, der har sex med en ko. Det er uhyggeligt.“