Jørgen Herman Monrad

  • metteovehas quotedlast year
    dybe vilje til at frasige sig sin viden, afvise den, gå hen over den med løftet blik, hvis den på nogen som helst måde kan lamme, svække eller nedværdige viljen, følelsen, handlekraften og lidenskaben.
  • metteovehas quotedlast year
    Men en moralsk beslutsomhed hinsides viden, hinsides undergravende og lammende erkendelse, – resulterer den ikke igen i en forenkling, i en moralsk simplificering af verden og sjælen og dermed i en stærkere trang til at gøre det onde, det forbudte, det moralsk umulige? Og har formen ikke to ansigter? Er den ikke moralsk og umoralsk på samme tid, – moralsk som et resultat af og et udtryk for selvdisciplin, men umoralsk, ja, sågar antimoralsk, for så vidt den af natur indebærer moralsk ligegyldighed, ja, i det væsentlige bestræber sig på at tvinge det moralske ind under sit stolte og suveræne scepter?
  • Jonna Grethe Løsslhas quotedlast year
    begær efter befrielse, lethed og glemsel, –
  • Jonna Grethe Løsslhas quotedlast year
    nye heltetype, som denne forfatter foretrak, og som viste sig i mangfoldige, individuelle skikkelser, havde en klog fortolker allerede tidligt skrevet, at den var indbegrebet af „en intellektuel og ynglingeagtig mandighed, der med stolt blufærdighed bider tænderne sammen og bliver stående roligt, mens sværd og spyd trænger ind i hans krop.“
  • Jonna Grethe Løsslhas quotedlast year
    Gustav Aschenbach var digteren for alle dem, der arbejder på randen af udmattelse, de overbebyrdede, de allerede udslidte, dem, som endnu kun lige holder sig oppe, alle disse flidens moralister, der, trods deres spinkle vækst og begrænsede evner, i kraft af viljestyrke og klog forvaltning i det mindste en tid lang kan tage sig store ud. Der er mange af dem, de er tidsalderens helte. Og de genkendte alle sig selv i hans værk, de følte sig bekræftet, opløftet og besunget, de var taknemmelige, og de lovpriste hans navn.
  • Jonna Grethe Løsslhas quotedlast year
    Der kom med tiden noget officielt-opdragende over Gustav Aschenbachs stil, han gav i de senere år afkald på spontan dristighed og subtile, nyskabende nuancer og foretrak nu i stedet det mønstergyldigt-vedtagne, det poleret-traditionelle, det konserverende, det formelle, ja selv det formelagtige, og ganske som det fortælles om Ludvig XIV, så forviste nu også den aldrende Aschenbach ethvert gement ord fra sit sprog.
  • Jonna Grethe Løsslhas quotedlast year
    For også på det personlige plan er kunsten et opløftet liv. Dens lykke er dybere, men den tærer des mere på kræfterne. Den graver spor af imaginære og åndelige eventyr i sin tjeners ansigt, og den frembringer, trods det ydre livs klosterlige stilhed, i længden en overforfinelse, en forvænthed, en træthed og nervøs nysgerrighed, som selv et liv fuldt af frivole lidenskaber og nydelser næppe ville formå at gøre den efter.
  • Jonna Grethe Løsslhas quotedlast year
    Turen bliver kort, tænkte han; gid den ville vare evigt! Det gyngede stille, og han mærkede, at han gled bort fra trængslen, bort fra virvaret af stemmer.
    Hvor blev der dog stille, mere og mere stille, omkring ham!
  • Jonna Grethe Løsslhas quotedlast year
    For mennesket elsker og ærer mennesket, så længe den ene ikke formår at bedømme den anden, og længslen skyldes ofte manglende forståelse.
  • Jonna Grethe Løsslhas quotedlast year
    ndheden med redelige og ligefremme ord.
    I adskillige år havde den indiske kolera udvist en voksende tilbøjelighed til at brede sig og gå på vandring. Undfanget, som den var, i Ganges-deltaets varme morads, steget til vejrs som mefitisk ånde i den frodigt-unyttige urverdens øvildnis, som mennesker skyede, og i hvis bambuskrat tigeren ligger på lur, havde sygen raset vedvarende og usædvanlig heftigt i hele Hindustan og derpå bredt sig østover mod Kina og vestover mod Afghanistan og Persien og, idet den fulgte karavanernes hovedruter, spredt rædsel i Astrakhan, ja endda i Moskva.
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)