Claus Lund Rosenkilde

Jeg stiller min kuffert ved siden af sengen og hænger min frakke i garderoben, for når jeg ikke er hjemme, er jeg den ordentlige Nora. Den Nora, som ikke lader alting ligge og flyde i håb om, at feerne samler det op på et senere tidspunkt. Måske bliver jeg endda den Nora, der tager en drink før aftensmaden, hvem ved.

”Ben. Venter du på, at jeg skal fortælle dig, at du er præcis som James Bond?”

Smilet blev til et grin, der strakte sig fra øre til øre.

Jeg satte mig tilbage i sædet. ”Du er helt vildt fjollet i aften.”

Han sendte mig et skævt blik. ”Jeg begynder at tro, at det er en bivirkning af at hænge ud med dig. Du burde komme med en advarsel fra lægen.”

Jeg har haft en hård morgen – som i jeg ødelagde et par af mine yndlingsleggings, da jeg trak dem over min store boblerøv – og jeg har alvorligt brug for madterapi. Tro mig, Jeg ved godt, hvor åndssvagt det lyder, men tag og fuck af.