Cecilie Lind

nu har verden båret ham lige så lang tid som jeg

men jeg er rædselsslagen for at komme til at mase ham ihjel, blive mor og morder i samme døgn, det er slet ikke muligt at finde ro, og jeg er overbevist om, at hvis ikke jeg holder mig vågen, dør mit barn, så jeg må aldrig nogensinde igen lukke et øje, jeg skal våge til evig tid, det kan jeg ikke overskue,

Han var i bad, han havde ikke låst døren, det var nat

Og pigen sidder der i haven, og hedder måske Ida, og får aldrig betroet denne hemmelighed, jeg kan slet ikke drage hende ind, selvom jeg mangler en efterfølger, selvom jeg søger en fortrolig.