Gail Honeyman

jo ensommere en person bliver, desto dårligere bliver de til at navigere i sociale sammenhænge. Ensomheden vokser omkring dem som mug eller pels, et profylaktisk middel, der forhindrer kontakt, uanset hvor eftertragtet denne kontakt er

Jeg så ham stå bøjet over en kvinde i kørestol for at tænde hendes cigaret – hun havde taget sit drop med sig ud, så hun kunne ødelægge sit helbred, samtidig med at skatteydernes penge blev spenderet på forsøget på at genoprette det.

Jeg forestillede mig, at det måske var her, at musikeren blev klippet, og det fik mig til at føle mig lidt bedre tilpas. Måske ville vi en dag sidde side om side i de sorte læderstole og holde i hånd under hårtørrerne.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg gerne vil brændes. Jeg tror måske hellere, at jeg vil bruges som dyrefoder i zoologisk have. Det ville være både miljørigtigt og en dejlig lækkerbisken for de større rovdyr. Kunne man mon anmode om det?

Man siger, at sorgen er den pris, vi betaler for kærligheden. Den pris er alt for høj.