Hjertestop er første bog i Kirsten Sonne Harilds serie THE OH MY GODZ om 4 piger, som spiller i band sammen. Serien kan læses af børn fra 10 år.
Den dag forsangeren i bandet The Hearts pludselig skal flytte til Tyskland, står Liva, Emmy og Fie over for et stort problem. Hvad skal de gøre? Hvordan skal de finde en ny forsanger? Da Paulina fra syvende, som går i noget virkelig mærkeligt tøj og synger i kirkekor, dukker op til audition, ved pigerne først ikke, hvad de skal tænke. Men måske er Paulina lige dét, bandet har brug for …
Indlæst af Ida Cæcilie Rasmussen 2015.