Stort værk
Om Steppeulven. Af Hermann Hesse.
"Ikke for alle. Kun for forykte."
Splittelse og fortvivlelse, og mangel på samlethed.
Sort og hvidt, uden gråzoner.
Om ikke at se alt det andet, der er imellem ulven og mennesket.
At prøve på at kun iføre sig en af disse masker, vil altid føre til sammenbrud af den medførte ensidige livsstil. Enten fornuft eller drift. At skyde skylden på ulven eller at leve efter de 1000 fornuftens regler.
Om "selvmorderne".
At bruge tanken om altid at have mulighed for at gøre en ende på livets lidelser, som en måde at udholde livet. Lidt som når man udøver hård træning, og bliver ved med at sige til sig selv: "ét minut mere".
Om flugt via opiater, alkoholen osv.
Om ikke at høre til, eller at føle at verden ville lide tab ved éns død. Måske endda at éns død ville være en lettelse for de få der kender én.
Jeg kan kun alt for præcist genkende mig selv i hovedpersonen.
Fantastisk bog!