Søren Stål vover mere end de fleste. Han er noget af en vovehals. Men det er hans levevej. Han er stuntman.
Springet ud i det uvisse... det er hverdag for Søren Stål.
Men denne gang tager han selveste dødsspringet. Det mest risikable, en mand kan driste sit til. Det farligste hop, der overhovedet findes.
Kort sagt: Søren Stål bliver forelsket.
"Hulk" er den fjerde bog i serien om den seje stuntman Søren Stål, der (næsten) ikke er bange for noget.
Carsten Overskov (1946-2015) var en dansk journalist og forfatter. I løbet af sin karriere arbejdede han blandt andet som journalist for Politiken og Danmark Radio, hvor han i mange år var tilknyttet Børneradio. Carsten Overskov har både skrevet børne- og ungdomsbøger, undervisningsmateriale og manuskripter til tv-serier.