Hvis man dyrker BDSM, hvordan kan man så som den submissive part gennemskue, om man bliver udsat for vold, eller om det er en del af BDSM'en? En krænker, der bruger BDSM som sit skalkeskjul, vil nok sige, at det bare er en del af pakken.
Tag godt imod min gæst, der giver os et indblik i det ellers rimeligt lukkede BDSM-miljø, som hun har været en del af i 15 år. Hun har gennem mange år følt en stolthed ved det, men døjer i dag blandt andet med dårlig hukommelse og andre symptomer på PTSD fra sin tid som slavinde.
Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.
Gaslight
Hvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.
Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.