Klara og Rose er startet i 3. klasse og er hjerteveninder. Men så starter den nye pige Julie i klassen. Rose og Julie kender hinanden i forvejen, og pludselig føler Klara at Rose bedre kan lide Julie? Rose går heller ikke længere med deres venindehalskæde. Da Rose tilmed vælger at klæde sig ud som heks til skolefesten, i stedet for prinsesse som aftalt, bliver det for meget for Klara.
"Her er en bog fra de 8-10-åriges hverdag. Det er et lille trekantsdrama, om de følelser der opstår når tre piger skal finde ud af at være veninder. ...Et fint lille trekantsdrama om veninder, som de 8-10-årige piger kan nikke genkendende til. Pigerne vil glæde sig til at læse mere om Klara og hendes veninder." - Lektørudtalelse