Fagre nye verden handler om bagsiden af vore drømmes mål: romanen skildrer med bidende ironi fremskridtstankens endestation. Den foregår i London, 632 år efter Ford, og det er et rationelt og tilsyneladende humant samfund, der beskrives. Genmanipulation og mental kontrol sikrer borgerne og samfundet mod overraskelser. Og mod ethvert optræk til vildskab, enhver form for spontanitet og naturlighed. I Fagre nye verden skildrer Huxley, hvorledes mennesket i et totalitært samfund kun har protesten tilbage – protesten mod mennesket selv. Nutidens muligheder for elektronisk overvågning og genmanipulering bekræfter de udviklingstendenser, Huxley forudså i sin dystre fremtidsforestilling, som er mindst lige så aktuel at diskutere i dag, som da den udkom.
"Nogle få af de bøger, der handler om fremtiden, ender som klassikere. Det er dem, der på en eller anden måde får ret i deres forudsigelser." – Jacob Jonia, fra forordet til Fagre nye verden
"Lige så vibrerende frisk og forunderligt chokerende som da jeg læste den første gang." – Margaret Atwood, Guardian
