Den lille dreng nåede kun at blive 4 år. Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke lægerne på Rigshospitalets Børneafdeling at redde ham.
I journalen stod der:
”Læsioner af femur, fibula og crus. Luksationer på flere osteoner på brachium, humerus og manus samt komminut fraktur på venstre femur. Flere læsioner på columna, 9 brud på costa. Cranium læderet, flere ødemområder i occiput, derfor tepanation af samme.”
”Hvilket betyder,” forklarer Ove Ovesen sin tvillingebror og Karoline: ”At Patrick i faldet havde brækket stort set alle knogler i kroppen. Det eneste, der ikke er brækket, er nakken.”Kan det mon betyde, at drengen ikke er faldet, men er blevet skubbet eller endog smidt ned ad trapperne?
Hans journal er længere end samme for en gammel cirkusartist, og spørgsmålet melder sig: Er han en klodset og klumset knægt, eller er han offer for daglig misrøgt, og taler vi endda om Münchhausen by proxy?
Karoline har skænket tvillingeparret en datter, som de, på trods af deres diagnose, elsker højt. ”Endda med en glædelig, men overraskende varme,” må Karoline sande, som alligevel overvejer en flytning for datteren Gythas sikkerhed på grund af brødrenes lidt hårdhændede leg.
Pludselig er de to historier flettet uløseligt sammen, for hvor går grænsen?
