'Rockhistorier' har samlet en buket af de stærkeste og bedste af slagsen, hvor alle fra Billie Holiday til Lorde, fra Hank Williams til Frank Ocean giver ondt af sig og besynger tabet, længslen og smerten. Der diskes op med så mange tårepersere i rap, at et opslag i Guiness Book of Records venter forude.