17-årige Rebekka føler sig klam og ulækker, hun har alt for store bryster og kommer helt sikkert til at dø som jomfru. Rebekka er forelsket i Jonas, men kommer altid til at være pinlig når han er i nærheden.
Telefontesten er en sjov, ærlig og veloplagt fortalt roman om gymnasieeleven Rebekka, der er bange for, at hun kommer til at dø som jomfru. Derfor er hendes mission at miste sin mødom inden skoleårets udgang ...
Telefontesten var på Aarhus Bibliotekernes liste over 2018's bedste danske YA-bøger.
"Telefontesten er en mega sjov roman om at være ung, usikker, vild med nogen, jomfru og at have bryster der kan klare telefontesten"
Kathrine Pachniuk, Bibliotekattens bøger
"Rebekka er en kæmpe fornøjelse af en hovedperson. Hun er sød, kærlig, sårbar og sindsygt usikker på den allerbedste teenagemåde."
KSHDKBØGER