”Huset Jacoby” er en medrivende skildring af en jødisk families historie i sidste halvdel af forrige århundredes Polen. Og i den europæriske litteraturs bedste tradition handler det ikke kun om familien, dens venner og fjender – og heftige indbyrdes generationsomkostninger – men i lige så høj grad om tidens sociale og åndelige rørelser.
”Huset Jacoby” er således meget mere end beretningen om den fromme godsforpagters børn, de immigrerende venner, den udsvævende greves elskere og elskerinder, og deres dramatiske liv i Polen eller immigranternes USA. Bogen er også en gribende personificering af modsætningen mellem drøm og virkelighed i tidens store bevægelser: socialismen og nationalismen, zionismen og assimileringen, kristendommen og jødedommen – og ikke mindst hvorledes disse brydninger manifesterer sig blandt de polske jøder.
Del 2 af 2