Claras tusmørke er en digtsamling om at lære sig selv at kende. Clara har oplevet seksuelle overgreb i barndommen, som hun har store mén af. Grufulde oplevelser, hvor hun blev gjort forkert i sin egen krop. Men bogen handler også om håb, samtale, forløsning og kærlighedens sejr.
Uddrag af bogen
Som far bevæger sig gennem tusmørket
tynget af den måde han bar mig på
på armen der er øm af min vægt
og i lyssplinten fra døren på klem
stadig billedet på hans nethinde
af mine foldede hænder i bøn
til den gud der skulle forhindre far i
at falde i afmagt
og gøre det han ikke måtte
i troen på at dét mørket gemte
ikke gjorde mig fortræd.
