At flytte hjemmefra kan være udfordrende, men at være den, der bliver ladt tilbage, kan være mindst lige så svært. Det fandt Maise Njor ud af, da hendes datter Asta-Maja fløj fra reden til Rom. Heldigvis var de ikke længere væk fra hinanden end en mail.
I deres nye bog “Alle veje fører til moR” kan du læse mail-korrespondancen mellem mor og datter, når de bearbejder alt fra kærlighed og skilsmisse til feminisme og italienske mænd.
I Frøkjær & forfatterne fortæller de om tilblivelsen af deres fælles bog, hvorfor den var vigtig for dem og hvorfor den kan være vigtig for andre.