Frederik Strand,Moxstory Aps

Rejseholdets historie - Død og genfødsel (6:6)

Listen in app
I starten af nullerne sender Danmarks Radio tv-serien Rejseholdet. Serien bliver en stor succes. Så stor, at den er med til at skabe et mytologisk skær om det virkelige rejsehold. Omtrent samtidig vælger politikere og politiledelse i 2002 at nedlægge afdelingen.

I dette afsnit undersøger vi, hvad der gik forud for afdelingens nedlukning i 2002, og hvad der siden førte til planerne om at genoplive rejseholdet her knap 20 år efter.

Fortællingen om nedlukningen begynder et helt andet sted og i en anden tid. Nemlig i slutningen af 70erne, hvor grupper af unge mænd - med inspiration fra især USA - begynder at organisere sig i rockerklubber.

Rejseholdets Historie er en ny podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002.

Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen.

Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager.

Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narko-efterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling.

I podcast-serien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi.

Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.
Studievært: Julie Giese
Reporter: Steffen Walton
Medvirkende: Frederik Strand, Bent Isager-Nielsen, Tonni Christensen og Per Kanding og Peter Skaarup
0:53:30
Copyright owner
Lindhardt og Ringhof
Publication year
2021
Have you already read it? How did you like it?
👍👎
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)