I denne første del af ’Alt om krimier’ kan du gå på opdagelse i den klassiske krimi og dykke ned i krimigenrens oprindelse og nogle af de helt store navne, der var med til at udvikle genren. Lise Lotte Frederiksen fortæller livligt og fuld af nyttige oplysninger om de første egentlige krimiromaner i 1850’erne og krimiklassikere fra genrens gyldne æra i 1930’erne med Agatha Christie i front, som bevæger sig over Atlanten fra britiske herregårdskrimier til hårdkogte gangsterkrimier i amerikanske storbyer.
‘100 års boksning’ tager dig med på en rejse gennem USA i det 20. århundrede. Mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Gennem amerikanernes mest elskede sport undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Værter: Jonas Sølberg, Simon Østergaard Chievitz
Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier. Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.