En kendt erhvervsmands barnebarn myrdes brutalt, en
langturschauffør forsvinder sporløst og en voldsom henrettelse
sender chokbølger gennem politiet. Sporene peger
mod tidligere militærveteraner, fremmedlegionen og tyske
kriminelle med en fortid i et elitekorps, der er kendt for sine
nazistiske sympatier.
Politikommissær Magnus Rhode er på sagen, og samtidig
efterforsker han stadig sin morfars mystiske død – en sag, der
trækker tråde tilbage til den kolde krig og Berlin i 1970’erne.
Er det mon her Magnus skal finde årsagen til sin morfars død?
Oveni efterforskningsarbejdet kæmper den livslystne politikommissær
med både en forflyttelse og en metoo-sag. For som
sædvanligt kan Magnus Rhode modstå alt – undtagen fristelser.