Familien Kardashian/Jenner fik sit eget reality-program i 2007. Dengang var der mange, der grinede af dem. I dag er alle fem søstre megabrands. De er blandt verdens mest googlede personer og ofte på forsiden af de helt store magasiner. Det bestemt ikke kedeligt, det der foregår i Kardashian-familien, og måske er det derfor, der er så mange, som følger med i deres farverige hverdag. De gør præcis, hvad de har lyst til – og er i øvrigt ligeglade med, hvad andre måtte tænke. Her kan du læse om de imponerende Kardashian-/Jenner-søstre Kendall, Kylie, Kim, Kourtney og Khloé. Få et overblik over hele dynastiet, tjek din viden om familien i den store Kardashian/Jenner quiz, og nyd bogens mange lækre billeder.
Katrine Memborg har været chefredaktør for magasiner som Vi Unge og Bazar og har været caster på tv-programmet Topmodel. I dag arbejder hun som fuldtidsforfatter og har blandt andet skrevet bøger om Kardashian-familien og sangeren Christoffer.