Tindrende hvide snedriver, de fineste gaver, kulørte små juletræskæder,
der glitrer i de faldende fnug. En snestorm juleaften forvandler en
lille by til en romantisk kulisse af den slags, man ellers kun ser i
film. Eller - i hvert fald på en måde. For en kold og våd gåtur fra et
strandet tog midt ude i ingenting ender normalt ikke i et
karruselsvimlende kys fra en charmerende fremmed. Og ingen forestiller
sig, at en travetur i sne til albuerne hen til den lokale vaffelbar
kunne føre til, at gnisterne pludselig flyver mellem gamle venner. Eller
at vejen tilbage til ægte kærlighed går lige lukt igennem en alt for
tidlig morgenvagt på Starbucks. Men takket være de tre forfattere bag
LET IT SNOW, john Green, Maureen Johnson, og Lauren Myracle, stråler
juleglæden fra disse tre hylemorsomme og hjertevarme forbundne
fortællinger om kærlighed, romantik og venskab.