Phileas Fogg rejste sig fra stolen og tog sin hat. Uden et ord forsvandt han ud gennem porten. Det gjorde han på nøjagtigt samme tid hver dage. Han var en meget punktlig mand. Passepartout blev alene tilbage. Tilfreds så han sig om. Han var glad for sin nye herre. Men hvem var den gådefulde Phileas Fogg, som hver dag klokken halv tolv gik ud af sin port og spadserede han ad gaden? Det var der mange af Londons borgere, der gerne ville vide.
At rejse jorden rundt på 80 dage er nærmest umuligt i 1800-tallet. Men Phileas Fogg indgår et risikabelt væddemål om, at han kan gøre det. Med sin tjener, Passepartout, rejser han afsted på en begivenhedsrig rejse, alt imens han bliver jagtet, fordi han er mistænkt for at være en banktyv.
Jorden rundt i 80 dage er en del af Letlæste klassikere, som er en serie med nogle af verdenshistoriens mest velkendte fortællinger. Bøgerne er genfortalt af den svenske børnebogsforfatter Maj Bylock og henvender sig især til læsere på 8-12 år. De eventyrlige og stemningsfulde illustrationer er medvirkende til at give historierne nyt liv. Bøgerne kan både bruges til frilæsning eller som en del af et undervisningsforløb i dansk på mellemtrinnet.
Maj Bylock (1931-2019) har genfortalt nogle af verdenshistoriens mest kendte klassikere for at gøre indholdet mere tilgængeligt. Hensigten er at formidle dele af en rig kulturskat, vække læseglæde og give lyst til at læse mere.