1840'erne var de store forandringers tid. En frigørelsens tid. At en tjenestepige 'kom galt af sted' var mere reglen end undtagelsen. Også i Thy. Som moderen og bedstemoderen gentager Helvig mønstret. Efter en lidenskabelig sommer føder Helvig et barn, uden at der følger en ægtemand med.
Den anden bog om Helvig Pedersdatter foregår i tidsrummet 1838 til 1852. Gennem tolv år har den unge tjenestepige pladser på to godser og en præstegård. Desuden følger hun i det første af krigsårene 1848-50 sit herskab til apoteket i Thisted og videre til en stor gård i omegnen.
Bogen lukker op for en broget skare af personer. Og ligesom i den første roman om Helvig har forfatteren researchet bogens personer frem af arkiverne. Og gjort dem spillevende: dem fra Helvigs fødeegn, en flimrende flok af husjomfruer og tjenestepiger, gårdmandsfolk, øvrighed, præster og skolelærere.
Som i dag styredes det lille land med de forunderlige regionale forskelle med hård hånd fra København. Det førte til krig i hertugdømmerne 1848-50. Det kunne mærkes, også i Thy, hvor omtrent hver gård måtte stille med en søn 'indkaldt til krigstjeneste'. Samtidig faldt enevælden, og demokratiet blev indført. Også i Thy.
Winni Østergaards roman om Helvigs rejseår er en dokumentarisk roman. Men foruden at skildre mennesker og deres sociale 'netværk' formidler den med gribende beherskelse deres følelser og drømme.
1830-1839, 1840-1849, 1850-1859, Danmark, Thy, landliv, familien, kvinder, fattigdom, enlige mødre, historie, tjenestefolk