"Dæmonens kløer synker dybere ned i mit kød, og mine kræfter ebber ud. Hånden, jeg holder sværdet i, dirrer, mens vi står fanget i et dødeligt kram. Jeg vil kæmpe til det sidste. For jeg nægter at dø på fremmed jord!"
Tira kæmper for at forsvare det åbne segl i Ario, men da de kongelige dobbeltgængere vender sig mod hende, får hun for alvor problemer. Hjemme i Nordland forsøger Thor at holde orden i landet, men dæmonerne har en plan om at fjerne ham en gang for alle …
"De falske kongelige" er fjerde bog af syv i serien om "De skjulte dæmoner", en hæsblæsende fantasyserie for de 10-12-årige.
"Her er action og magi til alle, der kan lide spændende fantasyhistorier. De to første bind af "De skjulte dæmoner" er hæsblæsende. Handlingen er dramatisk og fuld af drabelige kampe med dæmoner. Man bliver fanget og kan kun vente spændt på det næste bind. Et godt bud på fantasy-læsning og kan anbefales til alle fantasylæsere, der lige er begyndt at læse."
– Lektør, Helle Laursen