Dennis Jürgensen

Freddy-serien #1: Balladen om den forsvundne mumie

Listen in app
Hvad gør man, hvis ens ven forsvinder i en verden, som man ikke har kendskab til, men gerne vil have ham tilbage? Det er første gang en lille forsamling af gysenes mestre bliver stillet over for denne svære situation.
Vampyren Dracula, varulven Eddie, Frankensteins monster Boris og den hovedløse Sir Arthur Fieldstein savner deres distræte kammerat mumien Mummy, siden han tog ind til byens museum for at besøge sin onkel i den egyptiske afdeling. Situationen er kritisk, da Mummy, forvirret som han er, kunne komme til at afsløre sig selv og vennerne overfor omverdenen. Det er ellers lykkedes dem at holde sig skjult for omverdenen i et gammelt slot, der benyttes til voksmuseum. Om dagen står de stille som voksfigurer i rædselskabinettet, men om natten trækker de sig tilbage til mere magelige omgivelser i riddersalen, hvor de fordriver tiden med skak og andre små sysler. Desværre er Mummy altså forsvundet og må genfindes for hver en pris, uden at deres eksistens røbes.



Efter forslag fra den hovedløse ridder arrangerer de en kidnapning af et menneskebarn, fordi børn er lettere at have med at gøre. Næste dag da mørket falder på udvælger de sig en 11-årig dreng, Freddy, på grund af hans glødende interesse for skrækmagasinet SLIM, der altid har historier med om uhyggelige væsner. Derfor reagerer han ikke så frygtsomt som andre børn. Da han først er blevet sat ind i balladen om den forsvundne mumie, hjælper han de venlige monstre helt frivilligt. Det er dog stadig ikke nogen nem opgave for en ligbleg vampyr, en vel(?)klædt ulv, en mand i tøj fra 1500-tallet med hang til at miste hovedet og en klodset kæmpe at slippe for opmærksomhed. Det går da også galt, og snart går den vilde jagt gennem byen mellem vennerne, der prøver at slippe væk med Mummy, og politiet, der ikke helt er klar over, hvem eller hvad de jagter.
2:20:40
Series
Freddy
Publication year
2008
Have you already read it? How did you like it?
👍👎
fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)