Dostojevskijs bog føles som et af de værker, man kun så småt er begyndt at udfolde ved første læsning. Det er en bog som rører ved en mængde forskellige tematikker - ikke alene dem som titlen byder op til. Det er en spændende karakterfortælling, som har psykologisk dybde, som få andre bøger formår. Det er samtidig en mareridtsfortælling, hvor det aldrig føles som om der er mulighed for at noget bliver rigtig godt. Selv triumfer er nedtonede og holder kun kortvarigt.
Undervejs kan narrativet synes kompliceret og rodet, og det kan være uklart hvad formålet er med nogle af de veje, fortællingen går ned ad. Bogen samler dog op mod slutningen og retrospektivt føles afstikkerne relevante, fordi de viser nuancer af andre figurers egne små og store forbrydelser og de straffe de modtager.
Dostojevskij er nemlig ikke optaget af en forbrydelse og en forståelse af hvad straf vil sige, men er tværtimod optaget af det enkelte menneskes egen forståelse, af hvad der er rigtigt og forkert. Og ikke mindst hvordan de straffes eller straffer sig selv, for deres synder. Og fremfor alt spørgsmålet om hvorvidt der er muligt at begynde på ny - at starte forfra. Det er en fremragende bog, som det ville være interessant at dykke analytisk ned i.
Den bedste bog jeg nogensinde har læst/hørt 👍👍👍👍👍
ejere
En bog der skal høres igen
Helt utrolig bog. Dostojevskij er toppen af verdenslitteraturen. Man kender personerne, man lider med dem, griner (sjældent) og græder med dem. Det er en fortælling om fattigdom, moral og svære kvaler, men også om den reneste godhed. Alt er i denne bog.
Vidunderlig oplæser
Det er sgu imponerende litteratur. 6 af 6 kæmpe ⭐
Jeg klarede det. Den var hård, men nu kan man så sige at man har læst den.
Utrolig indsigtsfuld i sindets kvaler😊
Fantastisk fortælling om hvor langt mennesker kan presses. Fortælleren er hele historien værd!:.
God