Arthur Penhaligon er bare en almindelig dreng, der lider af astma. Men så møder han den skumle Hr. Mandag og får en mystisk nøgle af ham. Pludselig er han inddraget i et mægtigt spil, som rækker ud over hans egen verden.
Forfulgt af mænd med hundeansigter og bowlerhatte må Arthur søge ind i et kæmpemæssigt, mystisk hus, som er dukket op i byen, og som kun han kan se.
Syv dage, syv nøgler, syv dyder, syv synder – træd ind i en verden, der overgår al fantasi.
"Hr. Mandag" er første del af Garth Nix’ store fantasy-epos "Rigets Nøgler" og udkom første gang i 2007. På dansk er tidligere udgivet den prisbelønnede Abhorsen-trilogi.
Garth Nix (f. 1963) er en australsk ungdomsforfatter. Efter en kort karriere i australsk politik, tog han på en lang rejse i Europa. Da han kom tilbage besluttede han sig for at forfølge sin drøm om at leve af litteratur og har siden arbejdet både i forlagsbranchen og som populær fantasyforfatter. Udover en lang række bøger har han også skrevet scenarier til rollespilsfænomener, blandt andet Dungeons & Dragons.