Gyldendals lyttebøger for de største er en serie af lydbøger skrevet og fortalt til børn og unge i alderen 10 til 12 år. Historierne er spændende og medrivende – nogle gange uhyggelige, og skrevet til dem, der gerne vil have lidt ”kød på historierne”.
Jack Stump vinder en bamse i skydeboden i Doom Town Tivoli. Men det er ikke nogen helt almindelig bamse. Absolut ikke.
Da uhyggelige mord snart efter hærger i byen, må Jack og hans venner i det lille detektiv-bureau, stille sig selv spørgsmålet: Kan en bamse begå mord?
Desværre tyder noget på det!