Et enkelt døgn. Det er det eneste forspring, hun har, da hun forlader kirken i Emdrup.
Krister Moltzen føler sig forberedt og klar, for han ved efterhånden så meget om hende. Han har studeret hendes svindelnumre og adfærd så længe, at hun er blevet forudsigelig – eller det tror han i hvert fald.
Kvinden med den tunge kuffert er stadig snu. Hun er professionel og hele tiden et par skridt foran. Så Krister Moltzen har virkelig brug for hjælp, hvis han nogensinde skal nå op på siden af kvinden med den store hat, det grå hår, det sorte tøj og den meget tunge kuffert.
Optaget, skrevet og fortalt af Krister Moltzen
Redigeret og mixet af Tim Hinman
Third Ears redaktion består af Tim Hinman og Krister Moltzen
Politikens podcast-redaktør er Katrine Hornstrup Yde
Musik af Tim Hinman