Hører du til den halvdel af befolkningen, der har svært ved at slappe af? Er du blandt de mange, der ofte er stressede? Mærker du ofte anspændthed? Savner du indre ro?
"Afspænding trin for trin" lærer dig, hvad du har brug for, når du skal afspænde krop og psyke. Bogen arbejder med det levende og dynamiske samspil mellem åndedræt, spænding og afspænding.
"Afspænding trin for trin" kan lære dig at afspænde krop og psyke med enkle øvelser, der udføres under bevægelse, så kroppen er aktiv samtidig med, at man spænder af i dybden. Den trinvise afspænding bevidstgør om kroppen og spændingsmønsteret. Den muskulære afspænding påvirker stresshormonerne, så hele kroppen bliver rolig, og hjernen falder til ro. Roligere hjernebølger giver flere kreative muligheder. Når man bruger krop og sind i en vekselvirkning mellem afspænding og aktivitet, får man tillige overskud og føler sig mere vital.
Med "Afspænding trin for trin" er det nemt at lære afspænding fra grunden, så man kan praktisere afspænding fx for at modvirke stress. Redskaberne giver kroppen omsorg, og gør at man bliver bedre til at tackle anspændthed, muskelspænding og indre uro.
"Afspænding trin for trin" indeholder seks enkle øvelser, der både kan gøres enkeltvis og kobles sammen til et helt afspændingsprogram. Alle øvelserne inddrager hele kroppen samtidig med, at der er fokus på enkelte kropsdele, som aktivt afspændes. Øvelserne udføres liggende på ryggen på behageligt underlag. Tekst og speak: Afspændingspædagog, stresscoach og familieterapeut Mai-Britt Schwab.