Den litauiske gymnasieelev Mindaugas havde ofte konflikter med sine forældre. Mest af alt handlede det om penge, som de ikke havde mange af derhjemme. Mindaugas’ storesøster læste på universitet, og han drømte selv om at forlade den lille by, familien boede i. En dag forsvandt forældrene sammen med hans lillesøster efter en rejse til et marked. Det virkede som om, at Mindaugas ikke var bekymret for deres skæbne, og hans ubekymrede opførsel begyndte at vække mistanke.
Manuskript: Janne Aagaard
Research og faktatjek: Karina Metrikyte
Redaktør: Andreas Saxild
Indlæser: Julie Riis Christiansen
Lyddesign og redigering: Gil Amado
Producer: Miguel Branco
Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.