En morgen finder Carolina sin mand død i sengen. Der står hun midt i deres småfrustrerede hverdagsliv, med ét slag enke og enlig mor til deres lille søn.
I to stærke spor, der krydsklippes, fortæller Carolina Setterwall historien fra dengang, de mødtes, til den fatale morgen, og om månederne efter hans død.
Carolina er 30 år og ønsker sig en familie, da hun møder den mere tøvende og tænksomme Aksel. De bliver vildt forelskede, men støder ofte sammen i deres forskellighed. Mens han har brug for tid, presser hun på.
Skyldfølelsen rammer hende hårdt midt i sorgen, og det samme gør behovet for at huske og forstå Aksel, og alt det, der skete mellem dem i de år, de fik sammen.
Lad os håbe på det bedste er en lysende beretning om kærlighed. Om overgangen fra boblende forelskelse
til at blive et par, forældre, en familie. Og det er en frygtløs ransagelse, ikke bare af døden, men også af livet og alle vores forventninger til det. Usminket, ærlig, barsk, smuk og bevægende.