To kvinder. To liv. En dag, der ændrer alt...
Nogle dage ville Sam ønske, at hun kunne leve en helt anden kvindes liv. En kvinde uden bekymringer om regninger, der skal betales, og en mand, der tilbringer hele dagen hjemme på sofaen ramt af en hård depression. En fortravlet morgen kommer hun ved et uheld til at tage en anden kvindes taske i træningscentret, og indholdet i den - en smuk Chanel-jakke og et par ultradyre designersko - giver hende mulighed for at snuse til et liv langt fra sit eget. Med skoene på føler hun sig et øjeblik som en anden kvinde. Ubekymret, selvsikker, fri.
Den kvinde er Nisha. Udefra virker hendes liv perfekt. Hun er gift med en rig mand og har et skab fyldt med det smukkeste designertøj. Men sådan har det ikke altid været. Og den dag, Nisha mister sin taske i træningscentret, er også den dag, hendes mand vælger at smide hende ud og lukke alle hendes konti. Nishas omhyggeligt opbyggede liv er med ét kollapset, og det eneste, hun har, er en anden kvindes taske med tre tipundsedler og et par godt udtrådte flade sko.
I DINE SKO er en varm og rørende fortælling om to vidt forskellige kvinder, der bliver bragt sammen af skæbnen, og hvordan en ganske lille ting kan forandre alt og få en til at se verden med nye øjne.
Jojo Moyes blev på få år en af verdens mest populære forfattere med sine livsbekræftende og tankevækkende historier. Hendes bøger er nu oversat til 46 sprog og har solgt godt 40 millioner eksemplarer på verdensplan.