Professoren og hans skytsengel besøger denne gang Dragsholm Slot. Professoren fortæller om grevens fejde – en borgerkrig, der hærgede i 1500-tallet. Men en blikkenslager afbryder ham og fortæller om den grå dame. Hun spøger, og hun skælder ud, hvis man roder på slottet. Skytsenglen får en idé til, hvordan hun kan lokke professoren på afveje: Han skal møde den grå dame!
Sent om aften, når mørket er faldet på, tager professor Valdemar rundt på gamle historiske steder. Han fortæller om konger og dronninger fra Danmarkshistorien. Sagn om spøgelser afviser han som noget pjat. For som han siger: "Det, man ikke kan se, det findes ikke". I de første 8 afsnit bliver han fulgt af en lille skytsengel. Når han går rundt i de mørke, støvede sale og fortæller sine historier, passer hun ikke kun på ham, hun vil også vise ham, at der er mere mellem himmel og jord. I afsnit 9 til 18 har han sin niece Cille med, og det er vist meget godt, for det er som regel hende, der hjælper ham ud af spøgelsernes kløer.
Jesper Asholt spiller hovedrollen som den støvede professor Valdemar. Skytsenglen, der passer på ham, bliver spillet af Pernille Vallentin, der også synger titelsangen "Tryllestøv." Serien er instrueret af Nicolaj Kopernikus og oprindeligt produceret af Tiny Film ApS og ZuperFilm Produktion.
Medvirkende:
Professoren: Jesper Asholt
Fortæller: Nicolaj Kopernikus
Cille: Siri Anna Roswall Mattsson
Skytsengel: Pernille Vallentin
Derudover møder vi en lang række velkendte skuespillere, heriblandt Lars Ranthe, Jesper Lohmann, Mette Horn, Sebastian Jessen, Paw Henriksen, Bjarne Henriksen, Lisbeth Wulff og Kristian Halken.
Tilrettelæggelse af lydbog: Karsten Mungo Madsen og Henrik Kristensen
Instruktion: Nicolaj Kopernikus
Manus: Karsten Mungo Madsen og Henrik Kristensen
Musik: Steffen Breum
Titelsang: Pernille Vallentin