Den fremmede fra 1942 anses for hans væsentligste roman og er et af de mest gennemanalyserede værker i verdenslitteraturen. Her skildres en ung fransk kontorist, der udviser en total mangel på interesse for almindelige sociale konventioner og normer. Han lever tilfældigt, kun optaget af de umiddelbare sanseindtryk og behov. Under tilfældige omstændigheder skyder han en mand, som han egentlig ikke har noget udestående med. I den efterfølgende retssag baseres dommen i højere grad på hans ligegyldighed frem for på det drab, han har begået. Det er eksistentielle temaer om det fremmedgjorte menneske og de absurde livsvilkår, der behandles i en dobbelttydig komposition.
"Romanen er bedragerisk enkel, men også multifacetteret og uigennemskuelig som en sort diamant. Hver læsning giver en ny indsigt og en ny usikkerhed. Det er Hemingway og Kafka i én bog." – Jørn Boisen, Kristeligt Dagblad
"... bogen har alt, hvad læseren kan forlange af en krimi: en hovedperson, der anklages for et mord og en spændende retssag, der slutter med en dødsdom. Bogen er samtidig en næsten ubærlig beskrivelse af det moderne menneskes fremmedgørelse og ensomhed." – Henning Mortensen, Top Fem over krimier, DR