Store børn store sorger! siger mor i telefonen. Det er Elvis, hun taler om. Jo større han bliver, desto mere besværlig bliver han. Synes hun. Nu har han leget med Annarosa Pettersson igen! Selv om hun har forbudt det! Han lyver for hende! Og han løber hjemmefra! Tilmed hviler politiets øjne på ham!
Ja, mor er virkelig bekymret. Hun føler, at hun er ved at miste grebet om Elvis. Han synes kun at søge til mennesker, som hun ikke kan godkende – farfar for eksempel! Når nu Elvis kan være sammen med morfar, der er sådan et fint menneske!
Men hvad med Elvis? Jo, ganske vist kommer han ud i både det ene og det andet; en gang er han næsten ved at sætte livet til, men han synes, det er rigtigt at være med til lidt af hvert. Livet er begyndt, og han er ikke så usikker på sig selv mere. Han synes, at tilværelsen er interessant.