Danmark har været besat af tyskerne i tre år, og 11-årige Lene har mareridt om den dag, da flyene fløj ind over landet. Men hun har også grund til at være urolig, for hendes far er med i modstandskampen, og han gemmer våben i kælderen. Da hun vågner, er han forsvundet ...
Hanne Brandt (f. 1940) er uddannet lærer og fik sin debut som forfatter i 1980. Hun er primært kendt for sine børnebøger, men hun har også skrevet bøger til voksne samt dramatik til forskellige teatre.