Alle ved, hvad de skal efter 9. klasse, og hvad de vil med livet og med hinanden – bare ikke Sara. En bog om at befinde sig i et limbo efter folkeskolen. Hvilken uddannelse skal man vælge? Og hvad bringer fremtiden?
Fritidsjobbet i onklens solcenter er eneste faste holdepunkt i en rastløs sommer med Distortion, drive-in-bio, sugardating og en rejse til Prag. Og så er der kærligheden – den kunne Sara også godt tænke sig at lære lidt bedre at kende.