Glem Nietzsche, glem Marx, glem Stauning og Mao og Che Guevara! Min skæbne blev beseglet den 4. juni 1964 i K.B. Hallen. The Beatles spillede, jeg var 14 år, og indtil da ville jeg gerne være læge. Glem det! Jeg sad så tæt på Lennon, at jeg kunne stemme hans guitar!
Ungdomsoprøret i 1967 deltog jeg ikke i.Jeg havde ikke noget at gøre oprør imod. Jeg gjorde, hvad der passede mig i forvejen, og samfundsomstyrtning ragede mig en papand (næsten et Lennon-citat).I 60-erne var der ikke meget forståelse for, at man nok kunne leve af at spille det der åndssvage pop-musik.
Såjeg gjorde det"my way", med meget arbejde ogen pæn portionheld i sprøjten. Hvor mange gange har jeg ikke hørt "jah, hvis jeg havde haft tid, havde jeg da også spillet guitar, men jeg skal jo passe mit advokat-kontor". Well, en Gibson-guitar blev mit advokat-kontor. Og undervejs fik
jeg prøvet et liv af, som var ganske anderledes.
Michael Hardinger blev født i Sverige, boede som barn i Italien, gik i skole i Danmark, rejste til USA i 1993, og bor nu i Las Vegas, Nevada
I den mellemliggende periode har han medstiftet Shubidua, skrevet 400 sange til plader, jule kalendere og danske film, været galleriejer i Californien og drevet lydstudie i Los Angeles og repareret 14 forfaldne huse.
