I denne episode af ‘POTUS’ har Lars Græsborg Mathiasen og Anders Agner besøg af Mikkel Vedby Rasmussen, der er dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og en af landets fremmeste forskere i forsvarspolitik, Den Kolde Krig og ikke mindst internationale forsvarsforhold. Sammen taler de om manden, der gik fra slagmarken til Det Hvide Hus og blev USA’s 37. præsident, nemlig Dwight David Eisenhower.
POTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.
Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.
Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.