Jan er forelsket. Det er Bente fra klassen, som han er vild med. Måske tænker hun også på ham? Han beslutter sig for at invitere hende med til fest i roklubben, og hun vil heldigvis gerne med. Nu skal den fest bare blive en succes!
En serie om Jan og Bentes dejlige og svære forelskelse i slutningen af 9. klasse.
Hans Hansen (f. 1939) er dansk forfatter og tidligere børnefilmkonsulent ved Det danske Filminstitut. Han debuterede med en novellesamling for voksne i 1965, og i 1975 udgav han sin første børnebog, krimien "Livsfarlige papirer". Siden er det blevet til over 50 børne- og ungdomsbøger, deriblandt "Vil du se min smukke navle", som blev til en meget populær ungdomsfilm.