Letlæste noveller for unge - en samling på seks vedkommende historier om ”de stille drenge”, skrevet med Kim Fupz' fantastiske evne til helt ukompliceret at skildre komplekse mellemmenneskelige relationer.
Tilløb skildrer de tilbageholdne drenge, der tilpasser sig forældre, venner og piger. Indtil det er nok. Indtil noget nyt må ske.
”Jeg skubbede ham med alt, hvad jeg havde, og han gik lige på røven, virkelig dumt på røven. Han sad på køkkengulvet, og jeg stod op ad væggen. Den havde han fandeme ikke regnet med.”
– Citat fra bogen