Præstekonen Ingrid lever i et fredfyldt borgerligt ægteskab med sin noget ældre mand og to små drenge. På et kurophold i København gribes hun af lidenskabelig kærlighed til den indesluttede og stridbare filosof Dr. Vadum og forlader mand og børn for at følge Vadum til Schweitz. Mørkemanden Vadum blomstrer op under Ingrids kærlighed, men hun er splittet mellem sin lidenskab og sin skyldfølelse og savnet af drengene.
"Det er stadigvæk en fortælling om, at mennesket opretholdes af 'Kvindens Kærlighedsgaver'. Men det er tillige en fortælling om livets pris, der altid er livet selv ... Den, som søger at bjerge sit liv, skal miste det, men den, der sætter livet til, skal vinde livet!" – Thorkild Skjerbæk, Kunst og budskab - Studier i Henrik Pontoppidans forfatterskab