Drengen Cairo bliver til papir, da hans cirkusstjernemor falder ned fra sin line og dør. Og når man er af papir, skal man holde sig langt væk fra vand, store sakse og forfattere, som kan finde på at spærre en inde i en billedramme. Papirdrenge kan i det hele taget alt, alt for let gå i stykker. Så Cairo beslutter sig for at blive en rigtig dreng igen med blod og muskler og alt det. Men hvordan gør man lige det?
Papirdrengen er en sælsom historie om Cairos rejse mod at blive en rigtig dreng. En rejse, der bestemt ikke er ufarlig. Undervejs møder Cairo heldigivs
Ella, som er løbet hjemmefra for at slippe for forældrenes iskolde skænderier. Nu bor hun i en lille hytte på stranden og drømmer om at få et stort varmt knus af en blæksprutte. Måske kan Cairo og Ella hjælpe hinanden.