Da 12-årige Mikael får at vide, at han skal tilbringe sommerferien hos en tante langt væk oppe i Sverige, er han ikke ligefrem begejstret. Gamle damer er bare noget af det værste, Mikael ved.
Alligevel viser det sig at blive en af de mest spændene sommerferier, Mikael nogensinde har haft. Et vægmaleri opfører sig mystisk, og spejlet er ganske vidunderligt - det åbner op til et helt andet land, som kun er for folk med fantasien i behold, hvor drømmene strækker sig i det uendelige.
Anne Lorenzen (f. 1953) er en dansk forfatter med baggrund i både tegneruddannelsen og læreruddannelsen. I forbindelse med sin lærergerning har hun både undervist i dansk, tysk, drama, musik og kunst. Lorenzen har blandt andet udgivet bøgerne "Drømmespejl" (1985) og "Katarina" (1993).